Vores største ønske er at fejre kærligheden til den lyse morgen sammen med de mennesker, vi holder af. Derfor har vores førsteprioritet været at finde et sted med overnatning til alle gæster – og det er der heldigvis på Kaløvig Centeret!
Hvis vi fylder alle dobbeltsenge og enkeltsenge og opsætter alle gæstesenge, er der i alt 76 sengepladser – med mulighed for yderligere 10 madrasser. Så der skulle gerne være plads til alle!
Vi håber, at så mange som muligt vil gøre brug af muligheden for at overnatte på stedet, så I kan være med til festen så længe som muligt – og ikke mindst vågne op til morgenmad sammen med os dagen efter! 🥐☕️
På den måde slipper I også for at bekymre jer om transport hjem, før morgenen efter.
Når I svarer på invitationen, må I meget gerne notere, om det er med overnatning, og så kan betalingen klares via MobilePay til samme telefonnummer.
Efter tilmeldingsfristen står vi for værelsesfordelingen af alle gæster. Her vil vi selvfølgelig tage højde for alder samt interesse/mangel på interesse i et højt støjniveau. 😉
For at udnytte pladsen og værelserne bedst muligt håber vi, at I er friske på, at vi i nogle tilfælde placerer enkeltpersoner på værelser sammen med et familiemedlem, en person I kender godt, eller måske et vennepar på et værelse med lidt ekstra plads.
Vi håber selvfølgelig, at det hele går op i en højere enhed, men hvis det kniber med pladsen, kan det være, at enkelte vennegrupper bliver tildelt et af fællesrummene.
I får tildelt jeres værelse ved ankomst.
Har I ønsker til værelsesfordelingen? ➡️ Send dem meget gerne med i tilmeldingen!
Lørdag d. 22. maj:
Tjek ind fra kl. 10:00-12:00 og hvis behov, igen efter vielsen kl. 15:00-16:00
Fredag d. 21. maj:
Tjek ind fra kl. 17:30 til hen på aftenen.
400 kr. pr. person
Overnatning inkl. morgenmad. I skal selv medbringe sengetøj og håndklæder.
500 kr. pr. person
Overnatning inkl. morgenmad, sengetøj og håndklæder.
Der er også rig mulighed for at finde anden overnatning i lokalområdet, hvis I foretrækker det!
For at nævne et par muligheder er der vandrehjemmet i Rønde, Røndegaard som ligger oppe ad Tangbakkevej, samt Kaløvig Strand Camping.
Der findes også sommerhuse til udlejning lige i nærheden af Kaløvig Center, så kig eventuelt på de forskellige udlejningsplatforme, hvis det kunne være en mulighed for jer.